Olga Larsen - en fandens billedmager, der fabulerede med stof, nål og tråd
Gyda Nielsen, skoleleder, Gallo skolen. Aarhus, den 30. august 2001
Håndbroderi er en udtryksmulighed på linie med det at male, tegne, modellerep digte m.v. Desværre har broderi som kunstart haft en kummerlig tilværelse de seneste 150 år. Da
industrialiseringen satte ind, blev også håndarbejdet som håndværk erstattet af maskiner. På samlebånd udarbejdede og eftergjorde man mange af de gamle broderiteknikker, og selve
skabelsesprocessen og kreativiteten blev taget ud og erstattet af broderiforretningernes færdigpakkede broderier. Som fag og kunsthåndværk har der siden 1920 været kæmpet og arbejdet
godt for, at broderiet fik skabelsesprocessen tilbage, så broderi som udtryk kunne indgå som kunstart på lige fod med maleriet, grafikken m.v.
Når man står over for Olga Larsens gobeliner/håndbroderier, er man ikke i tvivl om, at her har fantasien, drømmen og skabelsesprocessen haft gode vilkår. Man gennemstrømmes af
nysgerrighed efter at få mere at vide, om det eventyrlige drømmeland, som billederne udtrykker. Hun fortæller på livet løs, og nogen kunne måske undre sig over, hvorfor hun har valgt
så langsommelig en proces, som netop broderiet er.
For en broderiinteresseret er dette valg meget forståeligt. Materialet er tillokkende. Det er hårdt, det er blødt og føjeligt. Det er tykt, tyndt og farverigt, og det er rart at
røre ved. Håndbroderi giver tid og nærhed til forskel fra f.eks. maskinbroderi. Symaskinen er et forstyrrende mellemled, som hindrer nærheden til udtrykket. Den langsomme
skabelsesproces giver tid til drømme og bearbejdelse. Tråd, motiv og form bliver tankens udtryk i et tempo, der passer den udøvende. For nogen vil en pensels hurtighed virke
forstyrrende; for andre er det netop det rette værktøj. lngen tvivl om, at Olga Larsen har valgt det rette materiale og håndværk. Billederne viser med deres udtryksfuldhed, at
materialerne har måttet føje og forme sig efter hendes ønske, og derfor kan de tale til beskueren.
l breve til familien, men også gennem tekster på broderede duge og pyntestykker, sætter hun ord på sin billedverden, som i inspiration har strejf af eventyr, myter og med
genkendelige sætninger fra Bibelen. Her skal nævnes de 8 guder med navnene Hundesnuderne. Fanden fndes i forskellige skikkelser som f eks. Færøfanden, Grønlænderfanden og
lslænderfanden. I modsatning til, hvad man ellers forventer af Fanden, så er disse udgaver af Fanden flinke væsener, der hjælper til i dagliglivet på landet omkring kong Arrild og
dronning Rosas gård og ligeledes hos husmandsparret Karl og Karla. l Olga Larsens verden er det mændene, der væver og kvinderne, der spinder. Sådan var det også før 1850, hvor
væveriet af duge, beklædningsstoffer og bolstre til dyner, var mandsarbejde, medens det at spinde hørte til kvindearbejdet.
l et helt usædvanligt billedtæppe broderet med tyndt brunt bomuldsgarn på ubleget lærred fortælles i ca. 25 stregtegninger om livet i hendes drømmeverden på landet. Hun har
tegnet direkte på stoffet og næstefter syet det tegnede op med små tætte kastesting. Figurtegningen er som sprældemandsdukker, der mangler at blive samlet, men på den måde
karakteriserer hun den stilling, personerne befînder sig i. Det er en tegneseriekomposition, der er stærkt grafisk i sit udtryk og som på eventyrlig vis fortæller om et ønskeliv på
landet, hvor man er selvforsynende. Man kan alt inden for håndværk; man fester ved at fjøjte og synger for det nyfødte barn; man tilbereder festmåltidet, tilbeder guderne gennem
soltegnet, man slagter dyrene, brygger øllet o.m.a. For den opmærksomme seer er der mange stemninger og historier at få øje på.
Men også de broderede duge, breve og hverdagsskildringer fortjener omtale. Disse broderier er mere enkle i deres form men stadig udtryksfulde. Dugene er broderet på ubleget lærred
med bomuldstråd og pyntet med købeblonder. Motiverne vidner om stort kendskab til naturen. Motiverne fortæller om årets gang. Men særligt fortjener et pyntestykke opmærksomhed. Det
fortæller om hverdagslivet på landet, om hvornår frøene skal i jorden og om madopskrifer, om tiden til at pløje og så og hvor mange træer, der skal til en skov.
Det er broderier, der ikke har samme stærke kvalitative udtryk som gobelinerne, men de virker styrkende og gode ved deres fortælling.. Stof og broderi er enkelt. Det drejer sig her om at
få "fortalt" noget, og det tegner hun på lærredet og broderer bagefter med kastesting/tværsting, der skal eftergøre en kontur. - Alle disse duge, pyntestykker,
mundservietter m.v. har udgangspunkt i maskinbroderiudtryk, men er stærkt farvet af hendes udtryksfulde, uskolede broderiform. Hvad med at prøve hendes opskrift på benløse fugle fra
den broderede opskrift:
Kødet skæres i skiver og bankes,
en svedske og lidt timian lægges i hvert stykke
og rulles sammen,
bindes sammen med tyndt seglgarn
vendes i hvedemel, lidt salt og peber.
Brunes. Vand hældes på, koges til de er møre.
Spises med kogte kartofler.
Broderiet er her en kombination af tanke, hverdagsliv og udtryksfuldhed!
Det, der gør Olga Larsens broderier så fascinerende, hvad enten det drejer sig om gobelinerne eller de broderede breve og duge, er, at hun virker totalt uimponeret af hvordan broderi
skal se ud. Man fornemmer, at hun lader nål og tråd handle i overensstemme med fantasien og bevæge sig frigjort og skabende rundt på stoffet. Hun har noget på hjertet; hun er ikke
bundet at teknikker, men opdigter dem selv. Hendes 14 gobeliner er ikke syet i genkendelige teknikker, men skabt på stedet og af forhåndenværende materialer. I dette tilfælde tyndt,
løstvævet gazeagtigt bomuldsstof, hvorpå hun har syet med tykt uldent strikkegarn - en sammensætning, der kvalitetsmæssig er ganske utænkelig, men som i de rette hænder giver et
fantastisk resultat. Stingene er en blanding af stopning og kastesting syet så fast og tæt, at det dækkede det udtryk, hun havde brug for. Skabelsesprocessen er her tilbage i sit rette
element i tldarbejdelse af et broderi, der tåler sammenligning med andre billedudtryk i kunstens verden.
Opbygningen af gobelinerne leder tankerne hen på Bayeuxtapetet. Har hun kendt det, eller er den komposition. hun har valgt, bare et klart udtryk for, hvordan der blev ro og sammenhang
i hendes billeder? Vi ved det ikke: men dejligt kunne det være at sidde sammen med hende, kikke hende over skulderen, når hun syede og måske høre hende snakke med eller fortælle om
guderne Hundesnuderne, kong Arrild og dronning Rosa, husmanden Karl og konen Karla og alle de andre. Det lader sig ikke gøre: men som publikum og gæst kan man stille sig til rådighed
for en oplevelse ved at være åben over for billedernes udstråling.
Da Pia Tafdrup modtog Nordisk Råds litteraturpris i 1999. udtalte hun blandt andet: "At skrive er min måde at overleve på som en fremmed i verden." Hvis man udskifter ordet
skrive med brodere, får man kunstneren Olga Larsens udtryk for et liv i kunstens verden! |