Olga Larsen på KDAS
December 2002
I næsten to måneder har Olga Larsens billedtæpper hængt på gangen på "Københavns dag- og aftenseminarium" og mange studerende, lærere, kursister og gæster er dagligt
hastet forbi, opslugt af deres egen travle hverdag. Mange mærkelige udtryksformer ser man jo på et seminarium ! Og dog lykkedes det for Olga at kalde de forbipasserende til sig, med sit
farverige og stærke billedudtryk. Hvad er det ? Er det noget de har lavet i håndarbejde ? Eller i billedkunst ? De enkle, naive billeder leder tanken hen på børnearbejder, men den
holder heller ikke rigtigt, når man stopper op og forsøger at tyde Olgas skrifter og sære navne på billederne. Det er tydeligt at det er ét menneskes værk.
At billederne er tekstile var alle enige om, så på håndarbejdsholdene har vi forsøgt at gætte hvilke teknikker der kunne ligge bag frembringelsen af billederne. Også her kom mange
fantasifulde bud : knyttet, strikket, filtet og et enkelt forsigtigt : Kan de være broderet ? Broderi er det, om end noget særegent. Det har derfor været dejligt at kunne fordybe sig i
de halvfærdige, efterladte produkter i Olgas kuffert, der indeholder noget af forklaringen på hvordan de er produceret. Billederne er syet med tætte, uregelmæssige sting i kraftig
uldtråd på ganske tyndt lærred.
Olga Larsen kaldte selv sine broderier for gobeliner og det er egentlig en god betegnelse, for det tynde lærred forvandles med broderiet til et kraftigt, tæt materiale, der mest af
alt minder om en billedvævning. Olgas billeder har også flere indholdselementer fra gobelintraditionen i sig, i form af bordure, billedfelt og tekst, samt det, at de enkelte billeder
hver især beskriver sin lille del af en større fortælling. Gad vide om Olga Larsen nogensinde selv har stået overfor en gobelinserie?
På KDAS kunstforenings årlige generalforsamling, fortalte Per Abildsø om Olga Larsens historie på en meget levende og personlig måde, og det skabte på ny interesse for at forstå
og aflæse billederne. Her var der også flere, der med interesse studerede Olgas duge og halvfærdige gobeliner.
Vi har været meget glade for at have udstillingen og vi har uformelt valgt den som årets bedste. Det har været morsomt at have haft besøg af en sær , gammel dame, der er i stand til
at provokere og forundre mere end 30 år efter sin død.
Mette Jørgensen
|